ECO DECT – Green Home

green homeHvad er ECO DECT?
ECO DECT er en ny teknologi, som reducerer strømforbruget og sendeeffekten for DECT-telefoner.  

Oversigt over fordelene ved ECO DECT

  • Den energibesparende strømforsyning giver op til 60 % lavere energiforbrug
    Sammenlignet med vores almindelige trådløse telefoner
  • Sendeeffekten reduceres, således at den næsten er nul, når håndsættet er placeret i dockingstationen  
    Med kun ét registreret håndsæt
  • ECO-Mode
    Udvalgte ECO DECT modeller tilbyder en yderligere ECO-Mode, som reducerer sendeeffekten med 80 % (sammenlignet med situationer, hvor ECO Mode ikke er aktiveret, og med Gigasets almindelige trådløse telefoner), selv med flere registrerede håndsæt og når håndsættet ikke er placeret i basen.
  • ECO-Mode-Plus
    Sendeeffekten er reduceret med 100% ved standby også ved flere registrerede håndsæt.
  • Variabel reducering af sendeeffekten afhængigt af afstanden mellem håndsæt og basestation
    Afhængigt af afstanden fra basen.    

Hvor meget energi sparer man med ECO DECT?
ECO DECT-baserede Gigaset-telefoner kan reducere strømforbruget med 60 % sammenlignet med almindelige Gigaset-håndsæt. Hvis en telefon gennemsnitligt bruges to timer om dagen, kan switch-mode-strømforsyningen reducere strømforbruget med ca. 2 watt (fra 3,5 til 1,3 watt).   

Hvis man f.eks. ekstrapolerer tallet for de 39 millioner husstande i Tyskland, ville den årlige besparelse blive 80 megawatt. Det kræver desuden færre råmaterialer, f.eks. kobber og jern, at fremstille en switch-mode-strømforsyning frem for en strømforsyning til lineære håndsæt.   

Hvordan skåner ECO DECT miljøet?
ECO DECT-baserede Gigaset-telefoner leveres nu udelukkende med switch-mode-strømforsyninger. De reducerer strømforbruget med op til 60 % sammenlignet med almindelige lineære strømforsyninger.   

Er Gigaset-telefoner med ECO DECT dyrere end almindelige telefoner?
Nej, man betaler ikke mere for ECO DECT-baserede Gigaset-telefoner. Vi har ECO DECT-baserede Gigaset-telefoner i alle prisklasser.    

Medfører ECO DECT-baserede telefoner en strålerisiko?
De internationale grænser for udsendelse af radiobølger sikrer, at der ikke findes nogen risiko. Vores produkter ligger et godt stykke under de anbefalede grænser. Verdenssundhedsorganisationen giver yderligere oplysninger om debatten vedrørende radiobølger og heldbredseffekter på deres hjemmeside (www.who.int/peh-emf/en).   

Selvom der stadig ikke findes nogle videnskabelige beviser for, at radiobølger, der udsendes af DECT-telefoner, er skadelige, har SHC valgt at udstyre alle sine Gigaset-telefoner med funktioner, som muliggør automatisk eller manuel reducering af sendeeffekten.     

Påvirker ECO DECT-teknologien telefonens funktion?  
Nej, du kan forvente den samme overlegne ydeevne i ECO DECT-baserede produkter, som du finder i alle Gigaset-telefoner. Hvis du vælger at bruge ECO-tilstanden, reducerer du manuelt signalafstanden med 50 % – dvs. til 25 meter indendørs og 150 meter udendørs.     

Er de indvendige komponenter i ECO DECT-telefonerne også miljøvenlige?  
Ja. Vi har sikret os, at alle led i produktionen og bortskaffelsen af produkter til ECO DECT er så miljøvenlige og ressourcebevarende som overhovedet muligt. Dette mål starter med et robust materialebesparende design og brug af miljøvenlige materialer. Vi bruger de nyeste maskiner inden for energibesparelse og emballering, og restmaterialer gennemgår systematisk sortering og genanvendelse. Udformningen, størrelsen og mængden af genbrugsmaterialer i emballagen er en anden afgørende faktor.   

Hvad angår logistikken fokuserer vi på at bruge miljøvenlige transportformer, f.eks. tog og skib, og på effektiv udnyttelse af lastrum. Sidst i kæden finder vi service på produkter – her undlader vi at foretage unødig udskiftning af reservedele og bruger kundespecifikke reparationsprocesser. Endelig sørger vi for, at alle overskydende elektroniske produkter bortskaffes korrekt.   

Hvad med bly – er jeres produkter blyfri?  
Ja. Alle vores Gigaset-produkter har været blyfri i over to år nu. 

Hvilke telefonsystemer/håndsæt understøtter kun ECO Mode, og hvilke understøtter både   ECO Mode og ECO Mode Plus?
Følgende systemer/håndsæt understøtter kun ECO Mode:
  • Telefonsystemer:
    SL370/375, S680/685, E450, E455 SIM, C470/475, A260/265, A160/165, SX680/685 isdn, CX470 isdn, S685 IP, C470/475 IP*, A580 IP* 
  • Håndsæt:
    SL37H, S68H, C47H, A26H, A16H
Følgende systemer/håndsæt understøtter både ECO Mode og ECO Modus Plus:
  • Telefonsystemer:
    SL780/785,  S790/795, E490/495, C590/595, C380/385, A580/585, A380/385, AS280/285, AS180/185
  • Håndsæt:
    SL78H, S79H, E49H, C59H, C38H, A58H, A38H, AS28H, AS18H  

    *Med softwareopdatering
Hvilke håndsæt understøtter ECO Mode Plus, når de anvendes med telefonen Gigaset SL780/785?
Anvendt sammen med Gigaset SL780/785 er alle håndsæt udstyrede med ECO Mode Plus-teknologi og kan anvendes i ECO Mode Plus. 

Hvad betyder 100% reduktion af sendeeffekten ved standby? Når man anvender ECO Mode Plus, sender basestationen kun et signal, når det er nødvendigt f.eks. ved indkommende samtaler, når telefonen er i brug eller ved etablering af forbindelse.  

Når telefonen ikke er i brug, slås sendeeffekten fra (dette gælder for alle registrerede håndsæt, der understøtter ECO Mode Plus) indtil du bruger telefonen igen eller ændrer basestationens indstillinger.  

Dette gælder for følgende modeller:
SL780/785,  S790/795, E490/495, C590/595, C380/385, A580/585, A380/385, AL280/285, AL180/185 , AS280/285, AS180/85, SL78H, S79H, E49H, C59H, C38H, A58H, A38H , AL28H , AL18H, AS28H, AS18H

Betyder „100% reduktion“, at hverken basestationen eller håndsættet udsender et signal?
I ECO Mode Plus er basestationens sendeeffekt reduceret med 100% eller slået fra. Dette gælder også, når håndsættet ikke er placeret i basen og ved flere registrerede håndsæt, hvis disse understøtter ECO Mode Plus. 

Men håndsættet ‘lytter’ med jævne mellemrum efter, om basestation “kalder” og vice versa. Dette kaldes for skanning.  

Er en 100% reduktion kun mulig, når håndsættet er placeret i basen eller er det også muligt på et hvilket som helst andet sted i mit hjem?
Uanset hvor håndsættet befinder sig – i basen eller et andet sted i hjemmet – er sendeeffekten mellem basestationen og håndsættet slået fra i ECO Mode Plus (dette gælder for alle registrerede håndsæt, der understøtter ECO Mode Plus). Den slås først til ved et indkommende opkald, da et sådant kræver forbindelse mellem basestationen og håndsættet.

Basestationen og håndsættet skanner efter signal, hvilket betyder, at de “lytter” efter et opkald fra et andet apparat.   Kun når det sker, etablerer de en forbindelse og sender et signal.

Hvornår er min telefon på standby og hvordan slukker jeg for standby?
N år et apparat er på standby, er det i en slags venteposition. Faktisk står det „klar-til-brug“, så du når som helst kan ringe. Når din telefon er tilsluttet telefonstikket, er den altid på standby, når du ikke bruger den eller ændrer dens indstillinger.  

Når jeg aktiverer ECO Mode Plus halveres standby-tiden for min telefon. Det betyder, at jeg oftere skal oplade håndsættet, hvilket forbruger mere energi. Hvorfor sker dette?
Basestationen sender kun et signal ved indkommende opkald eller når en intern forbindelse etableres. For at være sikker på, at der ikke er nogen forsinkelse i etableringen af en forbindelse, ‘lytter’ håndsættet med jævne mellemrum efter, om der etableres forbindelse fra basestationen. Dette kaldes for skanning.  

Når man anvender ECO Modus Plus, bliver håndsættet nødt til at skanne oftere end ved håndsæt, som kræver en fast forbindelse. Dette betyder, at håndsættet bruger mere energi, og dermed reduceres dets standby-tid.  

Hvad er min telefons signalafstand ved ECO Mode?
Når ECO Mode er slået til, reduceres sendeeffekten fra håndsættet til basestationen med 80% (sammenlignet med situationer, når ECO Mode ikke er aktiveret og med Gigasets almindelige trådløse telefoner). Dette betyder, at signalafstanden reduceres med 50 % – dvs. til ca. 25 meter indendørs og 150 meter udendørs.

Hvad er telefonens signalafstand, når ECO Mode Plus er aktiveret?
Når ECO Mode Plus er slået til, er signalafstanden ca. 50 meter indendørs og 300 meter udendørs.  

Hvad er telefonens signalafstand, når ECO Mode og ECO Mode Plus er aktiveret samtidigt?
Hvis ECO Mode og ECO Mode Plus er aktiveret på samme tid, reduceres signalafstanden til ca. 25 meter fra basestationen indendørs og 150 meter fra basestationen udendørs.

ECO Mode Plus phones

ECO Mode Plus phones